I Nørregade bor ikke en bager, der ligger en tøjforretning. Eller det ville være den rubrik, Herrernes Magasin skulle klassificeres under, hvis det var i fagbogen.

Det er det dog heldigvis ikke. Herrernes Magasin er nemlig et helt igennem ægte sted, hvor du kan få en oplevelse.

Service er i højsædet, vidensniveauet oppe under loftet (og der er to etager i butikken!), udvalget bredt og priserne helt igennem rimelige. Det er en lille perle af en ikke-kæde, hvor dedikationen til kundeoplevelsen skinner igennem i både gensynsglæde til en tilbagevendende kunde, såvel som glimtet i øjet, når en ny oser modtages med, hvad der stemningsmæssigt kan oversættes til åbne arme.

David K er ejet og (vel)drevet af David Krarup og hans korps af medarbejdere, der tydeligvis har et lune sammen, som smitter meget positivt af på atmosfæren.

De giver baghjul til kædebutikkers gennemgående, uengagerede attitude, hvor det alt for ofte skinner igennem, at dét der måles på, er salgstal i et excelark, og ikke antallet af tilbagevendende kunder.

David K er et fantastisk eksempel på, at en uformel kultur med masser af positiv attitude kombineret med højt fagligt niveau, er en opskrift på succes.

For at understrege både glimtet i øjet og det høje faglige niveau, er her to små videoer, der giver et godt indtryk af, hvad David K og Herrernes Magasin står for:

Hvad er en Smoking

– lagde du mærke til, hvordan der ikke bliver nævnt mærker, priser, “kom ned og køb”, det er kun os, der har dét der dur? Det viser overskud, at det ikke handler om “mig mig mig”.

Nythårstalen 2012

– lagde du mærke til, hvor mange forskellige hårprodukter, der røg i Davids hår, for at få det til at ligge? :-)

Læs også