Jeg fik en mail fra skiftselv.dk i dag. Den var sjov og relevant.
Den handler om kvindernes kampdag. Noget jeg umiddelbart vil mene svært at mobilisere en relevant forbindelse til for en webshop der sælger elektronik og isenkram. I hvert fald, hvis det ikke skal blive lilla eller pink-stereotypt. Det lykkes bare her:
En støvsuger i maskulin sort. Med ekstraudstyr og ordet “POWER” påtrykt. Features der appelerer til mænd. Det er selvfølgelig også stereotypt, men med så passende distance og glimt i øjet, at det holder.
Skiftselv.dk fremstår via én mail som et sted med humor. Et sted med mennesker. Og et sted med et godt tilbud. Det er sådan et sted jeg personligt godt kan lide at handle.
For hvis jeg har et spørgsmål eller der skulle opstå en reklamation, er jeg sikker på jeg faktisk kan tale med dem. Snakke med et rigtigt menneske der vil lytte. Noget der efterhånden er en sjældenhed.