Den anden dag var jeg på tur i det smukke område nord for København og på trods af temperaturen, var der humør til is. En rigtig lækker gammaldags isvaffel med (mindst!) tre kugler, guf, flødeskum og en flødebolle. Den fulde pakke!

Billedet er af stedet, der fik mulighed for at opfylde drømmen.

De fejlede dog. Fælt!

Her er hvad udvalget i frysemontren bød på:

  • straight up vanille
  • en lidt tarveligt udseende daimkopi
  • en psykedelisk udseende “bubblegum/tutti-frutti”
  • appelsinsorbet
  • masser af tomme, skrabede iskartoner

Ingen jordbær eller chokolade (som er de to mest solgte isvarianter), ingen spændende blandinger med kiks eller chokolade, ingen karamel, ingen “normale” sorbeter, ingen flødeskum, ingen guf, ingen flødeboller.

Hvad var forklaringen?

“Vi lukker for denne sæson i morgen, så min chef vil ikke købe mere ind”.

Den 16-17-årige knægt bag disken gjorde sit bedste i at forklare de tydeligvis skuffede (og lidt uforstående) fremmødte iskunder. Flere gik uden at købe. Det gjorde vi også.

Lad mig lige pille det lidt fra hinanden og komme med en alternativ måde at sæsonlukke sin isbutik på.

1. Hvis sæsonen slutter “i morgen”, så er der altså is til alle i en hvis variation indtil der lukkes. Det virkede jo reelt som om isforretningen var lukket en uge forinden.

2. Flødeskum (på dåse, som de brugte her i butikken) koster 12,95 i den lokale super og kan holde sig uåbnet i månedsvis. Frisk fløde koster endnu mindre – og det er altså ikke svært at lave flødeskum. Det samme gælder guf. Og flødeboller. Hold nu op! Det virker dovent og uengageret.

3. Is er ikke en vare der sådan bliver dårlig, så længe man formår at holde det i en fryser. Den is jeg plejer at købe kan holde sig i et år. Og sæsonen starter da forhåbentlig før november næste år!?

Så de rationelle argumenter er ikke-eksiterende. Vi snakker lagerbinding af under 5000,- kr. Hvis det er et problem, så går din isbutik rigtig dårligt (måske det er tilfældet her?).

Alternativet til den fesne “alt er udsolgt – priserne er de samme”, er at lave en afslutningsfest. Starte en tradition, hvor der er super tilbud, fordi ishuset skal have “tømt fryseren”. Købe ekstra ind af de mest populære varianter, så der er rigeligt og ingen skal have en slatten vaffel med bubblegum og appelsinsorbet.

Lave et tilbud på en særlig “vintervaffel”, frisk flødeskum og en lækker flødebolle til alle unger der kan slæbe både mor og far med. Spil noget musik, sæt et par ekstra søde medarbejdere på arbejde, og se hvordan penge fra glade kunder klinger i kasseapparatet.

“Sidste søndag i oktober er der vintervafler hos isbiksen” – en tradition er startet!

Pointen
Lad ikke kunder gå forgæves efter dét de ser frem til og plejer at købe. Det er en meget effektiv måde at give konkurrenten vind i sejlene på.

Hvordan ser din isbutik ud fra kundernes side af disken, når alt er udsolgt? Hvordan føles det at være medarbejder og gang på gang skuffe de forventningsfulde kunder? Giver det energi, som kan nå udover disken? Nej!

Det er forståeligt at ville begrænse sit “tab”. Men afstem lige med regnearket, om der reelt er en risiko for tab. Kan isen holde sig, så lad den da ligge i fryseren vinteren over. Hvad koster flødeskum egentlig? Få tallene på bordet, og find så en vej, der stadig giver dine kunder en god oplevelse. Ellers er de din konkurrents kunder næste år!