Jomfrurejsen

Titanic eller tip-top

Det er så simpelt, når man først får det lært“, den kender vi alle. Men hvad hvis man aldrig får det lært, og derfor aldrig får en god oplevelse? En god oplevelse første gang er dødvigtigt for at en førstegangskunde kommer igen.

Du har sikkert prøvet at samle en reol fra IKEA, installere en printer eller finde rundt i en lufthavn. Hvis det var nemt, kan du sikkert godt finde på at anbefale printermærket, reolen eller hjælpe en ven der skal ud at rejse, med et tip. Det er helt naturligt og godt, for det bekræfter, at det betaler sig at gøre sig umage. Men hvad hvis oplevelsen var dårlig? Hvad vil anbefalingen så være?

Indsigtsanalysen bliver sat sammen efter hvilken type virksomhed I er, og om I selv har nogle fokuspunkter I mener jeg skal kigge ekstra godt på. Det jeg ofte kigger på er:

  • er det nemt at blive kunde?
  • skiltning i forhold til instrukser og hjælp til en førstegangsbruger
  • får jeg information nok, uden at skulle bede om det?
  • får jeg for mange informationer?
  • er kommunikationen indforstået?
  • er det skrevet med udgangspunkt i, at jeg er ny her og får jeg en oplevelse af, at det er ok at bede om hjælp, eller ikke lige at fange den første gang?

Tidsomfanget svinger afhængig af, hvilken slags forretning du har, men vi starter på 3 dageog op.