Nortlander specialiserer sig i skiture og har fanget, at emailmarkedsføring er en stærk kanal. Således modtog jeg i fredags en mail fra dem, med fokus på skiture omkring nytår og uge 7 (der er den helt store skiuge i DK).

Dem, der har takket ja til at modtage disse emails, er interesseret i skiferier. Og på et eller andet tidspunkt, booker disse skimennesker en ferie i sneen, og så bliver al kommunikation omkring skieferie irrelevant; derfra handler det jo bare om at få vokset skiene!

Normalt ville de så enten skulle holde Nortlanders (nu pludselig irrelevante) kommunikation ud, eller afmelde sig mailinglisten. Men Nortlander viser, at der er en tredje mulighed!

Nortlander ved nemlig godt, at de sælger et sæsonbaseret produkt, og at de fleste hader at få emails, der ikke er vedkommende. Så de giver mulighed for at holde pause:

nortlander-nyhedsmail-genistreg

Denne simple tekniske detalje, giver Northlander mange flere (relevante) modtagere at kontakte næste år, når det igen er tid til at tænke skiferie.

Så point til Nortlander. For der er masser af virksomheder, der sælger sæsonbetonede produkter og services. Men når det kommer til kommunikationen, er det oftest enten/eller. Det er de færreste, der giver mulighed for at tage en pause, uden at sige helt farvel. Og det er ærgeligt – både for kunderne og virksomhederne.